
Er du glad for at vandre i skøn natur og elsker du god vin? Så er WINEWALK helt sikkert noget for dig. Konceptet er simpelt. Du går en lang tur i skøn natur i Mols bjerge, og undervejs kan du smage på fantastiske vine udvalgt af områdets vinspecialister. Undervejs er der snacks og når du kommer tilbage til lejren, serverer vi en fanstastisk lækker Poke Bowl. Vi lover at du ikke går tørstig eller sulten hjem.
Du skal bare møde op i varmt tøj, gode sko og gerne i godt selskab, så sørger vi for resten. Undervejs kommer du til at høre om de forskellige vine du skal smage samt den smukke natur du kommer igennem.
Inklusiv i prisen på 450 kr. er:
- Vandrerute på ca. 8 km i smukke Mols Bjerge nationalpark
- 7 vinposter på ruten med smagning af nøje udvalgte vine
- Små snacks undervejs på ruten og en lækker Poke Bowl når du kommer retur til lejren
- Dit eget smageglas som du kan tage med hjem
Vi starter fra Toggerbolejren d. 9. maj 2026. Vi sender løbende deltagerne afsted fra kl 9.30. Du vælger selv starttidspunk når du booker dine billeter (bemærk at der er et begrænset antal pr. starttidspunkt). Forvent at turen tager 3-4 timer at gennemføre. Vi går i roligt tempo, men dog i kuperet terræn så en nogenlunde fysisk form vil være en fordel. Det vil være muligt at skyde genvej på dele af turen hvis dagsformen ikke er 100%.
Alkoholfri billet. Har i brug for en der kan køre bilen hjem, har vi lavet en mulighed for at vælge en Alkoholfri billet. Her vil der være et spændende alkoholfrit alternativ på posterne.
Vi glæder os til at se jer.